Opkvalificering med Energivejlederen
Læs med her, hvis du er uddannet Energivejleder, men p.t. står uden for Energivejlederordningen.
Der er god grund til at genopfriske, hvad du ved og kan på energivejlederområdet. Dels skal du kende energikravene i BR18, dels giver BoligJobordningen kun tilskud til energirigtige renoveringer.
Opkvalificering er uden beregning, når medlemsgebyret er betalt
Vidste du, at du uden ekstra beregning kan få opkvalificeret dine kompetencer, bare det firma, du er ansat i, melder sig ind i Energivejlederordningen? Det koster kun 1.500 kr. om året og gælder for alle de Energivejledere, der er ansat i medlemsfirmaet.
Du får vist et tjekmærke ud for dit navn
Opkvalificering hjælper dig til at opretholde og videreføre dine kompetencer i at vejlede om energioptimering og udføre håndværk af høj kvalitet og du vil efterfølgende kunne få vist et tjekmærke ud for dit navn på vores hjemmeside.
Om Ajourføringskurset
På Ajourføringskurset er der faglige indlæg og præsentationer fra Teknologisk Institut samt øvelser og gruppeopgaver. Efter en fælles introduktion fortsætter Ajourføringskurset i to spor for hhv. klimaskærm og installationer.
I efteråret 2020 afholdes Ajourføringskurser i oktober og november måned. Se nedenstående datoer:
- Mandag den 26. oktober 2020, Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, 2630 Taastrup
- Tirsdag den 27. oktober 2020, Bornholm
- Mandag den 2. november 2020, Teknologisk Institut, Kongsvang Allé 29, 8000 Aarhus C.
- Tirsdag den 3. november 2020, Østergaards Hotel, Silkeborgvej 94, 7400 Herning
- Onsdag den 4. november 2020, Severin Kursuscenter, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart
Læs mere og tilmeld dig Ajourføringskurset her.
Styrk din position på markedet med opkvalificering
Ajourføringskurset giver dig et stærkt grundlag for at begynde – eller forsætte – med at udføre korrekte energirenoveringer på højt niveau for dine kunder. Du får et fagligt løft, der styrker din position på markedet.
Tilmelding
Du kan blive opkvalificeret, hvis dit firma er medlem af Energivejlederordningen. Meld dig eller dit firma ind i Energivejlederordningen nu.