Kom med på Building Green
– og på den nye Varmeservicedag

[gap height=”30″]

To store events står for døren, og du og dine kolleger er inviteret. Det er Building Green i Aarhus den 3.-4. april og Varmeservicedagen i Aarhus den 21. maj og i Taastrup den 23. maj.

[gap height=”20″]

Building Green i Aarhus er messen, hvor du kan komme og få masser af viden og inspiration til bæredygtigt byggeri. Du kan blandt andet møde en perlerække af producenter af spændende bæredygtige og klimavenlige produkter og løsninger til byggeriet.

[gap height=”20″]

Energivejlederordningen er med som udstiller på stand 63, hvor vi har slået pjalterne sammen med Videncenter for Energibesparelser i Bygninger. Besøger du standen, kan du høre om Energivejlederordningens forskellige tilbud og de fordele, det giver at være med i vores faglige fællesskab. Desuden kan du få en snak med Videncentret om energiløsninger, beregnere, værktøjer til at forstå energikravene i BR18 og meget mere.

[gap height=”20″]

Skal du på Building Green, er du mere end velkommen på stand 63. Det er den 3. april fra 9.00-17.00 og den 4. april fra 9.00-16.00 i Centralværkstedet i Aarhus – og det er gratis blot du melder dig til her.

[gap height=”20″]

Kom til premiere på Varmeservicedagen

En anden af forårets store events er Varmeservicedagen, som er en ny begivenhed på Teknologisk Institut. Det er for virksomheder, der arbejder med service af energianlæg, herunder service af varmepumper, naturgaskedler og oliekedler.

[gap height=”15″]

En række organisationer står sammen om temadagen, som sætter fokus på energiservice og drift, herunder nye teknologier i varmeforsyningen. Servicefolk løser en stadig vanskeligere opgave, som er vigtigere end nogensinde før. Service forebygger ikke kun driftsstop og sikrer en effektiv drift, men sparer også energi og beskytter derved klimaet.

[gap height=”20″]

Arbejder du med energianlæg, så kom og bliv opdateret på Varmeservicedagen. Vælg mellem den 21. maj i Aarhus og den 23. maj i Taastrup. Tilmeld dig her.